Metoden er udviklet på baggrund af studier af omsorg til mennesker, som har demens. Tom Kitwood's grundantagelse er, at kvaliteten af den omsorg, som personalet yder, har en afgørende betydning for, hvordan det enkelte menneskes demens udvikler sig. Han har identificeret 17 områder, som kan medføre en hurtigere udvikling af demensen (han kalder dette 'ondartet socialpsykologi'). Ligeledes har han opstillet, hvad personalet skal kunne for at yde en omsorg, som er identitetsbevarende og skabende (han kalder dette ‘økologisk’ eller personcentreret omsorg), samt hvad en organisation skal indeholde for at give personalet mulighed for at yde denne personcentrerede omsorg.
Omsorgsopgaven anskues som langt mere end det at opfylde basale fysiske behov; det drejer sig om at have opmærksomheden rettet mod hele mennesket, om at sætte den enkelte i stand til at få størst muligt udbytte af sine ressourcer; at forblive et selvstændigt, socialt menneske og bevare sin identitet.
DCM-metoden omfatter observationer af omsorgsprocessen i fællesrum på fx plejehjem og dagcentre. De data, der registreres for personer med demens, omfatter:
Kodning af handlekategorier. Disse opsummerer hvad en person har foretaget sig (eller ikke foretaget sig) i løbet af en længere periode opdelt i registreringer for hvert femte minut. Der nedskrives for hver 5 minutters periode et bogstav til beskrivelse af handlekategorien, der kombineres med et tal, der angiver hvilken oplevelse af humør og engagement vedkommende har givet udtryk for verbalt eller non-verbalt.
De data, der registreres hos personalet omfatter:
Kodning af negative hændelser (personnedgørelse). Her registreres episoder, hvor omsorgen ikke tager udgangspunkt i den enkelte persons identitet, ressourcer og mulighed for at handle som et selvstændigt og socialt menneske; for eksempel ved at nedvurdere eller ydmyge personen med demens.
Kodning af positive hændelser. Her registreres alle episoder af god omsorgspraksis.
Den samtidige brug af disse fire kategorier giver et omfattende og detaljeret overblik over nøgleaspekter af omsorgsprocessen, og især den betydning denne har for den enkelte persons livskvalitet.
DCM-metoden er frem for alt et redskab til at vurdere kvaliteten af omsorgen for mennesker, der har demens, og et redskab til at skabe forandringer i omsorgspraksis. Den grundlæggende idé er, at observatøren giver en grundig tilbagemelding til omsorgspersonalet og samarbejder med dem om at opstille og iværksætte handleplaner til forbedring af omsorgskvaliteten.
Læs om DCM-uddannelsen
